hvis vi skal have fuld glæde af motorvejen, så skal der bygges tilkørselsramper, så vi kan komme fra Smørum mod Frederikssund og den modsatte vej
ENDELIG!
Det ser ud til vi – endelig- får færdiggørelsen af Frederikssundsmotorvejen! Regeringen fremlagde sine infrastrukturplaner d.8.april og her var færdiggørelsen af Frederikssundsmotorvejen heldigvis med.
Min forældre flyttede til Ølstykke fra Lyngby tilbage i 1965. Forargelsen blandt familie og venner var stor: “Ølstykke var langt ude på landet”, “det er besværligt at komme til Ølstykke” osv. Mine forældre svarede tilbage med forklaring om at snart kom der motorvej og så ville det jo ikke tage nogen tid at komme frem og tilbage. De måtte dog vente lang tid på den motorvej og ingen af dem kommer til at oplevede den, da de begge er gået bort nu.
Da jeg skulle flytte til Ledøje fra København af i 2006, var 2. etape vedtaget. Vores bekymringer var på om motorvejen ville larme. Vi havde forelsket os i et gammelt stråtækt bondehus og blev noget bekymret, da vi fandt ud af der ville være ca. 1 km fra vores hus til motorvejen. Vi var noget skeptiske. Vi undersøgte niveauforskelle, støjmure mm. Vi holdt dog fast i vores drømmehus og har ikke fortrudt. Vi hører intet til Frederikssundmotorvejen og er glade for den. Den letter vores hverdag! Huspriserne i Ledøje mener jeg ikke er gået ned, nok snarere det modsatte. Det er attraktivt at vi let kan komme på motorvejen.
MEN hvis vi skal have fuld glæde af motorvejen, så skal der bygges tilkørselsramper, så vi kan komme fra Smørum mod Frederikssund og den modsatte vej. Det giver absolut ingen mening at dette ikke er med i projektet. Motorvejen vil lette vejen fra den ene ende af vores kommune til den anden. Uden de førnævnte tilkørselsramper er det kun en gevinst for den ene ende af kommunen. Lad os da få udnyttet den mulighed der er – og få fuld udnyttelse af den længe ventede Frederikssundsmotorvej for alle borgere i kommunen!
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter